Firmaarrangementer

Firmaarrangement på Vingsted Skydebaner

Book dit næste firmaarrangement hos Skydebaneforeningen Danmark og få en sjov, anderledes og autentisk skydeoplevelse på Nordeuropas største skydebaneanlæg i Vingsted.

Med et firmaarrangement på Vingsted Skydebaner bygger I stærke relationer internt i virksomheden og eksternt til vigtige kunder og samarbejdspartnere.

Se hvorfor Martin Dyg Jørgensen, salgschef i Telesikring, samarbejder
med Skydebaneforeningen Danmark om firmaarrangementer.

 

Skræddersyet firmaevent

I Skydebaneforeningen Danmark skræddersyer vi en professionel skydeoplevelse tilpasset jeres ønsker. Sikkerheden er naturligvis helt i top, og vores erfarne skydeinstruktører er dygtige til at skabe en tryg stemning og en spændende, hyggelig og autentisk dag på skydebanen.

I kan for eksempel vælge pistolskydning på 25 meter baner eller riffelskydning på 50 meter. I kan også kombinere de to discipliner, lade jer udfordre af den løbende gris eller af de flyvende duer.

Mulighederne er mange, og i samarbejde med vores eventafdeling, aftaler du det program, der passer bedst til din gruppe.

Hvad koster et firmaarrangement?

Prisen på et firmaarrangement afhænger af, hvilke skydninger I vælger, og hvor mange skud I ønsker. I prisen er inkluderet instruktør, leje af våben, ammunition i aftalt mængde, baneleje, skydekort, lån af høreværn og sikkerhedsbriller.

Priseksempler

50 meter riffel

Et firmaarrangement på 50 meter riffelbanen af to timers varighed for maksimalt 20 deltagere koster fra 4.875 kroner.

I skyder liggende med salonriffel kaliber .22. I prisen er inkluderet 5 prøveskud og 20 gældende skud.
I kan tilkøbe yderligere skud for 3 kroner pr. skud.

Lerdueskydning

Et firmaarrangement på lerduebanen af to timers varighed koster fra 2.765 kroner. I skyder med haglgevær på 3 stationer med 24 duer og maksimalt 50 skud pr. person.

Maksimalt 7 deltagere koster fra 2.765 kr.

Maksimalt 15 deltagere koster fra 5.625 kr.

I kan tilkøbe yderligere skud for 3 kroner pr. skud og 3 kr. pr. due.

 

Se billeder fra Telesikrings firmaarrangement på Vingsted Skydebaner

Outdoor Lounge

Outdoor Lounge

I den hyggelige Outdoor Lounge vælger mange af vores gæster at slå sig ned til en god snak i de varme skind. I kan kvit og frit benytte vores Outdoor Lounge, når I booker et firmaarrangement på Vingsted Skydebaner.

Vingsted Skydebaner ligger i et naturskønt, bakket skovlandskab, der giver et malerisk bagtæppe til jeres firmaevent. I kombination med Outdoor Lounge-området skaber landskabet de bedste rammer til en autentisk skydeoplevelse midt i den smukkeste natur.

 

Et sandt mekka for jeres firmaarrangement

Vingsted Skydebaner er Nordeuropas største skydebaneanlæg og et mekka, når du vil holde et firmaarrangement. Skydebaneforeningen Danmark stiller alle nødvendige faciliteter, sikkerhedsudstyr og erfarne skydeinstruktører til rådighed.

Book et firmaarrangement på Vingsted Skydebaner for dine:

•    Kunder
•    Samarbejdspartnere
•    Potentielle kunder
•    Ledergruppen
•    Salgsteamet
•    Medarbejdere

 

”Skydning på Vingsted Skydebaner er en sjov og anderledes event, som jeg varmt kan anbefale.”

Lotte Engsig, salgschef i Kohberg

 

Kontakt eventafdelingen


Jeanette Dyhrberg Event & administration Tlf: 76 65 67 06

Frank Lund Faber Vingsted Skydebaner & Event Tlf: 76 65 67 09

Accepter cookies fra denne hjemmeside

Denne hjemmeside anvender cookies til at tracke bruger-adfærd med formålet at forbedre brugeroplevelsen på hjemmesiden.

Du kan altid slette cookies via avancerede indstillinger i din browser.