Rådgivning

Skydebaneforeningen Danmark yder rådgivning og teknisk bistand til skytteforeninger og kommuner inden for:

  • Renovering/etablering af skydebaner
  • Miljøgodkendelser
  • Støjberegninger
  • Ansøgning om lån og tilskud
  • Energirigtige faciliteter
  • Samarbejdspartnere
  • Udviklingsmuligheder
  • Juridiske problemstillinger

Skytteforeninger, der er medlem af en landsdelsforening under DGI Skydning, samt skydebaneforeninger, kan søge rådgivning hos Skydebaneforeningen Danmark. Rådgivningen foregår i samarbejde med DGI Skydning, herunder landsdelenes skyttekonsulenter.

Foreninger kan søge om rådgivning til f.eks. projektbeskrivelse, udvikling af samarbejdsrelationer, kontakt til kommune og/eller politikere, procesfacilitering, visionsarbejde, myndighedsansøgninger og støjberegninger. I ansøgningen skal I som forening uddybe, hvordan rådgivningen og den efterfølgende udvikling kan føre til øget anvendelse af faciliteterne. 

Ansøgningerne bliver behandlet individuelt. Rådgivning bevilges, hvor det af ansøgningen tydeligt fremgår, hvordan foreningen vurderer, at rådgivningen fører til øget anvendelse af faciliteterne og hvor der er indgået samarbejde med DGI's skyttekonsulenter. 

Hent ansøgningsskema rådgivning

Vær opmærksom på, at ansøgningsskemaer skal udfyldes af jeres lokale skydeudvalg og skyttekonsulent inden det fremsendes til skydebaneudvalget. Sæt derfor tid af til denne del af processen og undersøg, hvornår der afholdes møder i skydeudvalget i jeres landsdel.

Se mødedatoer og ansøgningsfrister for skydebaneudvalget under fanen "Skydebaneudvalget".

 

Teknisk Rådgivning: Gratis materialer 

Foreninger kan frit bruge vejledninger, tegninger og foldere

Skydebaneforeningen Danmark har udarbejdet vejledninger samt standardtegninger, som beskriver, hvordan man etablerer, indretter og vedligeholder skydebaner på henholdsvis 15 meter, 25 meter og 50 meter. De kan frit downloades.

15 meter skydebane

Hent vejledning og tegninger

25 meter skydebane

Hent vejledning og tegninger

50 meter skydebane

Hent vejledninger og tegninger

Standardtegninger

Standardtegningerne bliver efter behov suppleret og opdateret. Tegningerne findes i pdf-format og kan frit downloades. Det er brugerens eget ansvar, at tegningerne anvendes i overensstemmelse med de gældende sikkerhedsbestemmelser. I tvivlsspørgsmål bør man rådføre sig med Politiet eller Skydebaneforeningen Danmark.

Kontakt Skydebaneforeningen Danmark, hvis du ønsker tegningerne som AutoCAD filer i formatet DXF eller DWG.

Lovgivning

Love og regler skal overholdes, når man vil opføre en skydebane i Danmark.

Se bekendtgørelser - vejledninger - foldere

Et sundt skydemiljø

Download brochuren "Et sundt skydemiljø"

Kontakt

Har du spørgsmål, kan du kontakte:


Søren Skjærlund Bendixen Teknisk rådgivning Tlf: 76 65 67 05

Nina Kingo Rådgivning & administration Tlf: 76 65 67 02

Accepter cookies fra denne hjemmeside

Denne hjemmeside anvender cookies til at tracke bruger-adfærd med formålet at forbedre brugeroplevelsen på hjemmesiden.

Du kan altid slette cookies via avancerede indstillinger i din browser.