Trine Knudsen

Ambassadør for Skyttebutikken
Riffelskytte
20 år

Jeg er ambassadør, fordi …

… jeg altid har handlet i Skyttebutikken og været tilfreds. Jeg vil samtidig gerne være med til at forme butikken, med de inputs jeg får rundt omkring i landet, når jeg tager ud og skyder.

Det meste af mit udstyr er fra butikken, men jeg kan slet ikke undvære disse ting:

Walther KK500 Ultra Light, #009046
Walther LG400e, #000439
Walther Diopter Spy Short, #001938
Lapua Center-X cal. .22, #000973

Mit bedste råd til nye sportsskytter er ...

… altid at have det sjovt. Du vil måske være den bedste, men det bliver du ikke, hvis ikke du synes, det er sjovt at træne og deltage i stævner. Mærk efter og gør dét, du har lyst til.

Jeg er riffelskytte ...

… og skyder næsten alt slag skydning. I DGI skyder jeg som stillingsskytte på 15m (luftriffel + cal. .22), 50m, 200m, 300m og terrænskydning. I Dansk Skytteunion skyder jeg 10m luftriffel samt 50m. Jeg er også en del af et tysk hold i vintersæsonen, hvor vi skyder rundt omkring i Tyskland.

Til daglig er jeg en del af Fjelsted Harndrup Skytteforening, hvor jeg også er formand. Jeg er også medlem af Særslev Skytteforening for at stille hold inden for Dansk Skytteunion.

Min introduktion til skydning var, da en veninde overtalte mig til at tage med hende og prøve. Jeg kunne overhovedet ikke se det sjove i det første gang, det var slet ikke noget for mig. Alligevel lykkedes det hende at overtale mig til at tage med igen, og pludselig kunne jeg også se, at jeg forbedrede mig fra gang til gang. Så begyndte det at blive rigtig sjovt på grund af konkurrencen i det. Lige siden har jeg ikke kunne slippe skydning.

Noget af det største jeg har oplevet er, da jeg som junior opnåede at blive DM-mester seks gange på én weekend og ni gange i samme måned. Det var muligt, fordi jeg stillede op i samtlige discipliner, både individuelt og som hold. Til DM i 2021 blev jeg også individuel DM-mester på både 50m og 200m i stilling.

Selvom tiden er lidt knap, da jeg pt. er ved at uddanne mig til revisor ved siden af min skydning, så drømmer jeg om at vinde flere danmarksmesterskaber – og slå alle herrerne, som jeg kæmper mod. Så længe jeg synes det er sjovt, så fortsætter jeg med fuld fart fremad. Derfor skyder jeg også lige præcis dét, jeg har lyst til.